Velkommen til KFUM spejderne i Fole


Her på siden kan du finde information om gruppen, vores enheder og programmer

KFUM spejderne i Fole består af cirka 50 medlemmer samt en gruppebestyrelse.

Vi holder til i Åhytten lidt uden for Fole. Hytten er beliggende i naturskønne omgivelser omkranset af skov og tæt ved Gram Å. Vi har derfor rige muligheder for fede spejderaktiviteter og friluftsliv.


Vi er en del af Kongeå Distriktet og på landsplan udgør KFUM spejderne 29.000 medlemmer.


Herunder kan du læse om de forskellige enheder vi har:

Familiespejd


Familiespejder er spejder for hele familien. Børn i alderen 3-6 år er spejdere sammen med forældrene og søskende.

Her er aktiviteter med fokus på friluftsliv, leg og oplevelser i naturen som børn og voksne kan være sammen om.


En spejderleder er ansvarlig for møderne og forbereder aktiviteterne. Du kan som forældre være med til at skabe rammerne og være med i fællesskabet. Hos os er det vigtigste, at familierne hygger sig sammen, og får gode oplevelser i naturen.


Som familiespejder kan man tage mærkerne Ud på eventyr og Vi leger spejder.


Vi holder familiespejd én gang om måneden og alle er hjertelig velkomne.

Kontakt Casper på tlf. 29862272 for mere information.


Vi har også en gruppe på Facebook, hvor vi lægger billeder ind og deler information.

Ulve

Ulv er for dig der går i 1.-3. klasse. Ulvearbejdet har Junglebogen af Rudyard Kipling som fantasiramme. I junglen lærer ulvene igennem forskellige aktiviteter at omgås naturen med respekt, og at samarbejde i flokken.


Når du er ulv, begynder du at kigge på kort, øve knob og træne andre spejderfærdigheder.

Det første år du er ulv får du dolkebevis, næste år bålbevis og sidste år knobbevis.

Alt foregår på et niveau, hvor alle kan være med, uden at have prøvet det før. 


Vi holder flokmøde hver onsdag og nogle gange i weekenderne.

Nye ulveunger er hjertelig velkomne.


Kontakt Flokleder Casper på tlf. 29862272 for mere information.


Vi har også en gruppe på Facebook, hvor vi lægger billeder ind og deler information.

Junior og trop

Juniorspejder er for dig, der går i 4.-5. klasse. 


Når du bliver Junior, tager du for alvor hul på spejderlivet. Det er nu, at du for alvor bl.a. lærer at håndtere en økse og rejse et telt alene. Du begynder at lære at klare dig selv.

Som Junior får du mere ansvar end før. Du begynder at være opdelt i patruljer, hvor der findes en patruljeleder og assistent blandt spejderne. I patruljen løser I jeres opgaver i fællesskab, med hjælp fra lederne.


Tropspejder er for dig, der går i 6.-8. klasse.

Aktiviteter kan bestå i at tage forskellige mærker, forberede ture og lejre, eller hjælpe gruppen med større opgaver. Efterhånden som du bliver ældre, stiger aktiviteterne i sværhedsgrad samtidig med at graden af "voksenstyring" falder.

Der bliver sat meget fokus på princippet "Learning by doing". Du lærer kun at bygge et raftetårn eller lave mad over bål ved at prøve.

Når du er tropspejder, er I inddelt i patruljer, på samme måde som juniorerne.


I Fole afholder Junior og Trop møder sammen hver mandag aften.


Kontakt Tropleder Kia på tlf. 24401545 for mere information.

Seniorspejder

Når du går i 9. klasse, og frem til du er 17 år, er du senior.

Når du bliver senior får du ansvaret for at afholde dine egne møder med hjælp fra lederne. Hos seniorerne bliver der sat store forventninger og rykket grænser.

I har måske jeres egne projekter, som I selv står for. Det kan f.eks. være at kulsøpionere et 10 meter højt tårn.

Når du er senior, er I inddelt i patruljer, hvor der er en patruljeleder, der har det overordnet ansvar for arbejdet, mens at der er en patruljeassistent, der hjælper til.

Er du ny leder?


Når du er blevet senior, kan du godt lede efter nye udfordringer. Du er blevet så gammel, at du kan hjælpe til som leder i ulveflokken eller familiespejd. Hvis du har valgt, at tage dette ansvar kan du her læse om at være ny leder.


Klar på kursus?


Som seniorspejder er du blevet så gammel at du næsten kan komme på alle kursus. Der er alt lige fra det rolige Roland 2 til det vilde Diamant Extrem.


I Fole mødes seniorspejdere hver mandag aften sammen men junior og trop. Men seniorerne mødes også selv engang imellem og laver fede spejderaktiviteter.


Kontakt Tropleder Kia på tlf. 24401545 for mere information.


Gruppebestyrelse

KFUM spejderne i Fole har en gruppebestyrelse bestående af...

Programmer

Familiespejd

Ulve

Junior - trop

Familiespejd - program efterår 2022


Møder afholdes én gang om måneden enten lørdag eller søndag.

Hent program for efteråret her:



Program efterår familiespejd




Ulve - program efterår 2022

 

Flokmøder afholdes hver onsdag kl. 17.00 - 18.30 ved Åhytten.

Hent programmet for efteråret her:


Program efterår ulve

Junior og trop - program efterår 2022

 

Møder afholdes hver mandag kl. 19.00 - 20.30 ved Åhytten.

Hent programmet for efteråret her:


Program efterår junior og trop

Følg os på Facebook

Copyright © Alle rettigheder forbeholdes

Fotos KFUM Spejderne Danmark